Om Beta ApS

Vores historie

Beta har eksisteret i næsten 30 år. Vi har specialiseret os i temperaturfølsomme komponenter og færdige temperaturfølere. I starten primært baseret på NTC termistorer, hvor modstanden er negativt afhængig af temperaturen. BETA leverer i dag NTC termistorer med en nøjagtighed bedre end ±0,05 ºC.
Senere begyndte vi også at levere andre typer. Herunder:
1. Platinfølere (Pt100, Pt1000 og andre)
2. Halvlederfølere af forskellige typer/fabrikater
3. Nikkelfølere i forskellige modstandsværdier.
4. PTC termistorer, der har en meget stor positiv temperaturafhængighed men til gengæld en relativt dårligere tolerance.
Og senest er vi også begyndt at arbejde med indbygning af termoelementer og termostater.

Mange forskellige kapslinger
Vi leverer følerne i mange forskellige kapslinger tilpasset det enkelte behov. Så har man brug for temperaturfølsomme komponenter eller færdige temperaturfølere er det værd at kontakte os og fortælle os om opgaven, så vi kan bidrage med vor viden og erfaring og hjælpe med forslag til løsning af opgaven.
Hvad enten det drejer sig om komponenter eller færdige følere, leveres komponenterne af ledende producenter fra hele verden.

Lad os hjælpe til!
Kontakt os allerede i dag, hvis vi kan hjælpe jeres virksomhed med måling af temperaturer.

Andre produkter
Hen ad vejen har vi fundet det hensigtsmæssigt at supplere med andre produkter, som enten er beslægtede eller søges af de samme kunder som temperaturfølerne.
Disse produkter er f.eks. varmelegemer, elektromagnetiske- og piezoelektriske alarmer, og sprøjtestøbte plastemner.